INTERDIMENSIONALE II. D. 12/9 - 22/11 2020
Passage: 200 m. Stigning i alt: 4,5 m. Højde over havet: 39,5 m.
Performance: Kobberplade til grafik monteret på forhenværende hakkejern.
Når udstillingen er slut, trykkes denne plade til et kort over passagen.

Formgivningen af terrænet ved Gammelgaard, kan dateres tilbage til 1978, hvor stedet åbnede som kulturhus. I 1994 blev højdedraget skabt og er langsomt groet til med en variation af løvfældende træer og buske. Den nye passage igennem højdedraget, har jeg skabt med håndkraft, og i takt med at den betrædes, bliver aftegningen fra vores færden i landskabet mere og mere tydelig - ligesom dyrenes veksel. Der skabes således en markering af de nutidige geologiske kræfter, der finder sted ved Gammelgaard.

Tekst af Lars Bent Petersen: Kataloget til Monstersuppe på KØS.

Landskabet – naturen, er et offentligt rum, og kunstværket Højdedraget transformerer ikke rummet, men er et diskret indgriben og aftryk af det, der allerede er og derfor bliver det muligt at være i naturen som en del af den kunstneriske oplevelse.

Naturen, landskabet og grønne områder er i dag – for mange af os – bare forskellige udefinerbare betegnelser for alt det, som ligger udenfor. Det udgør stadig, selvom det bliver mindre og mindre, en pæn procentdel af jordens overflade. Det gælder også i Danmark, hvor langt de fleste af os bor og arbejder, ikke bare i bymæssige områder, men i storbyer. Men når vi taler offentligt rum, tænker vi, tror jeg, primært på byrummet som pladser, veje, gader etc. – alt det den danske arkitekt Jan Gehl beskriver i bogen Livet mellem husene. Men faktisk er store dele af naturen, landskabet og grønne områder også offentlige rum – eller har i det mindste lovfæstet adgang for offentligheden. Måske er det bare fordi, vi stadig skelner mellem kunst og natur – det kunstige og det naturlige – at vi stadig tænker landskabet som et kunstnerisk motiv og ikke som et sted for kunsten.

I værket Højdedraget er der ikke længere nogen kunstig modsætning mellem kunst og natur. Her bevæger Anna Weber Henriksen sig gennem Gammelgaard Kunst og Kulturcenters park med en kobberplade monteret på et rivejern og anlægger med kobberpladejernet en ny sti i landskabet. Efter performancen bliver kobberpladen trykt, som en topografisk dokumentation af interventionen. Landskabet er både kunstnerens lærred, materiale, motiv og udtryk. Vi følger bogstaveligt kunstneren og kunstens spor gennem den kunstigt skabte sti, og hvis stien får lov at blive liggende, vil vi en dag, ironisk nok, opfatte den som en helt naturlig del af naturen. At kunne affortrylle og bidrage til skabelsen af naturen og samtidigt give os et billede af det, vi ikke altid har et sprog for, er i sig selv en lille magisk bedrift.
Lars Bent Petersen. (Uddrag fra kataloget til MONSTERSUPPE. KØS. 2021)